Exsion 365 Reporting
De fleste økonomifolk lever i Excel. Regneark er sproget I tænker i – ikke fordi I ikke vil noget mere avanceret, men fordi det er dér, tallene giver mening, formlerne sidder fast, og rapporterne kan bygges videre på fra måned til måned.
Exsion 365 Reporting bygger bro mellem den verden og jeres Business Central-data. I stedet for at eksportere, omforme og genindtaste tal manuelt, arbejder I direkte med live BC-data inde i Excel – med den fleksibilitet og det ejerskab, I allerede kender.
Se denne korte video på 1 min som introducerer Exsion 365 Reporting:
Exsion 365 Reporting er et rapporteringsværktøj bygget til at gøre Business Central-data tilgængelige direkte i Excel. Det kræver ikke, at du eller dit team skal lære et nyt system, for at få styr på månedsrapportering, budgetopfølgning eller ledelsesrapporter.
Hvor mange rapporteringsløsninger kræver dedikeret opsætning, konsulentbistand og en stejl indlæringskurve, er Exsion 365 Reporting designet til at møde dig, hvor du allerede er stærk; nemlig i Excel.
Det gør værktøjet til et oplagt valg for virksomheder, der ønsker solid, pålidelig rapportering uden kompleksiteten i mere omfattende platforme.
I sparer tid på manuel dataforberedelse og genbruger jeres eksisterende Excel-kompetencer.
I får hurtigere overblik over økonomien, uden at skulle vente på IT eller konsulenter for hver ny rapport.
I reducerer risikoen for fejl, der opstår ved manuel kopiering af tal mellem systemer.
I får en løsning, der matcher jeres ambitionsniveau - enkel, robust og til en fornuftig investering.
Exsion 365 Reporting henvender sig til CFO’er, controllere og økonomifunktioner, der arbejder i Microsoft Dynamics 365 Business Central, og som ønsker en Excel-nær rapporteringsløsning.
Er I en organisation med mere komplekse konsolideringsbehov, multipel selskabsrapportering på højt niveau eller avanceret BI-visualisering, kan en løsning som Power BI eller Solver være mere relevant.
For en lang række SMV’er og mellemstore virksomheder er Exsion 365 Reporting den rette balance mellem funktionalitet og enkelthed. Og med over 20 års erfaring og flere tusinde brugere, har løsningen for længst bevist sit værd i dagligdagen.