Lager & Logistik

Vi hjælper virksomheder med at få styr på lagerprocesser og lagerdata

Er I udfordret med lagerfejl, spildtid eller manglende overblik?

Hver time en medarbejder bruger på at lede efter en vare, der ikke ligger, hvor systemet siger den skal, er en time spildt. Hos UNI4C hjælper vi virksomheder med løsninger i Business Central til lager og logistik.

Fra modtagelse, intern håndtering og til afsendelse, med korrekte data, færre fejl og mindre spildtid.

Hvor effektiv lagerstyring tidligere handlede om erfarne medarbejderes mavefornemmelse og papirlister – oplever vi i dag det handler mere om real-tids data, automatiserede processer og fuld sporbarhed – fra varen ankommer, til den er leveret hos kunden.

Her er de udfordringer, vi ofte ser

Manglende overblik over lagerbeholdning

Systemet og den fysiske virkelighed stemmer ikke altid overens, hvilket giver unødvendige lageroptællinger og "brandslukninger".

Manuelle og fejlbehæftede processer

Ved modtagelse, plukning, pakning og forsendelse er processerne manuelle eller semi-manuelle, ofte baseret på papirlister eller sågar løse Excel-ark.

Vækst uden systemstøtte

Benyttes flere lagerlokationer, flere ordretyper og flere varianter presser det processerne, der engang var "gode nok", men kan nu ikke længere følge med de nye krav.

Dårlig sammenhæng mellem lager, salg og indkøb

Leveringsdatoer fra leverandører, ønskede og bekræftede datoer til kunderne og lagerbindinger afspejler ikke virkeligheden.

Mangelfuld rapportering og KPI-opfølgning

Ledelsen kan ofte ikke se, hvor tid og penge går tabt i lagerprocesserne (fx plukhastighed, leveringspræcision, lageromkostninger), fordi data ligger spredt eller ikke bliver samlet til brugbare rapporter.

Ingen eller manglende sporbarhed

Mangel af sporing på parti- eller serieniveau, hvilket bliver kritisk ved tilbagekaldelser, kvalitetskontrol eller kundekrav om dokumentation.

Hvilke problemer løser vi - og for hvem?

Vi hjælper virksomheder med at få styr på hele varens vej fra modtagelse, intern håndtering til afsendelse – med korrekte data, færre fejl og mindre spildtid.

I vores optik handler det bla. om at gøre lagerprocesserne synlige, målbare og lette at arbejde med i det daglige, uanset om der er tale om ét lager eller flere lokationer.

Vi arbejder med nyeste teknologi inden for mobil lagerhåndtering og kan bygge videre på de underliggende data til rapportering.

Det er relevant for jer, hvis I:

  • har vokset jer ud af manuelle rutiner og papir-styret lager.
  • oplever, at lagerbeholdning, plukfejl eller leveringstider koster tid og kundetilfredshed.
  • har behov for sporbarhed på varer (fx fødevarer, medico, produktion).
  • arbejder med flere lagre, lokationer eller distributionscentre.
  • ønsker at koble lager tættere sammen med indkøb, produktion og salg i Business Central.

Løsninger, vi bringer i spil

Når vi løser jeres lager- og logistikudfordringer, tager vi altid udgangspunkt i Business Centrals indbyggede lagerstyring.

Dernæst supplerer vi med afprøvede løsninger, der løfter processerne dér, hvor standardsystemet ikke rækker langt nok. Nedenfor ser du et udvalg af de løsninger vi og vores øvrige kunder arbejder med til daglig:

D365 business central icon

Microsoft Business Central

Lagermodulet i BC er fundamentet: lokationer, zoner, placeringer, lagerprocesser, pluk- og læg på lager, modtagelser og forsendelser, udløb- og varesporing, dokumenter og grundlæggende lagerstyring, direkte integreret med finans, indkøb, salg og produktion.

Tasklet Factory Mobile WMS

Papirlister og løse Excel-ark hører fortiden til, når lagermedarbejderne har en håndholdt scanner i hånden. Med Tasklet Factory Mobile WMS kobler vi håndterminaler direkte på Business Central, så modtagelse, plukning, pakning, flytning og optælling registreres i realtid - direkte der, hvor arbejdet foregår. Der kan også integreres direkte til 3. parts forsendelser og shipping labels samt følgeseddel kan printes.

Power BI til rapportering

Data er kun værdifulde, hvis de kan bruges til at træffe beslutninger. Vi kobler jeres Business Central-data til Power BI, så ledelsen og lagerchefen får overblik over de KPI'er, der betyder noget - fx lagerbeholdning, plukeffektivitet, leveringspræcision og lageromkostninger - samlet i overskuelige dashboards i stedet for spredt i systemet. Det giver et fælles, opdateret billede af virkeligheden, som kan følges løbende i stedet for kun ved månedsafslutningen.

Golden EDI

Golden EDI

Integrations- og EDI-løsninger til Microsoft Dynamics 365 Business Central. Deres platform gør det nemt at automatisere udvekslingen af forretningsdokumenter som ordrer, fakturaer, kreditnotaer og leveringsmeddelelser. Med fokus på standardiserede integrationer og brugervenlig konfiguration benytter vi Golden EDI til at hjælpe virksomheder med at digitalisere og effektivisere deres forretningsprocesser inden for Lager og Logistik.

Exsion 365

Exsion 365

Exsion 365 Reporting bygger bro mellem Excel og jeres Business Central-data. I stedet for at eksportere, omforme og genindtaste tal manuelt, arbejder I direkte med live BC-data inde i Excel – med den fleksibilitet og det ejerskab, I allerede kender. Det kan være en mere enkel metode at arbejde med BC data relateret til Lager og Logistik, end mere komplekse platforme.

Solver

Solver

For virksomheder, der ønsker endnu dybere økonomisk indsigt oven på lagerdriften - fx budgettering, forecasting og mere avanceret rapportering på tværs af lager, indkøb og økonomi - arbejder vi også med Solver. Det giver mulighed for at sætte lagerdrift og logistikomkostninger ind i en bredere økonomisk sammenhæng og understøtte budget- og opfølgningsprocesser, der rækker ud over Business Central alene.

Få en uforpligtende dialog om lagerstyring...