Webinar: Få tilskud til dit næste digitaliseringsprojekt

Har din virksomhed planer om at gennemføre et større digitaliseringsprojekt?
Eller ønsker du at udnytte nye digitale teknologier til at effektivisere og udvikle din forretning?
Med SMV kan din virksomhed søge om 50.000–150.000 kr. i tilskud til ekstern rådgivning om digitalisering. Tilskuddet dækker 50 % af udgifterne til en ekstern rådgiver.
Puljen henvender sig til virksomheder, der allerede har digitaliseret dele af deres forretning og nu ønsker at tage næste skridt med eksempelvis systemintegration, produktionsoptimering, automatisering eller nye digitale løsninger.
På dette gratis webinar får du et overblik over tilskudsmulighederne, ansøgningsprocessen og de vigtigste krav, du skal være opmærksom på.
På webinaret får du blandt andet indblik i:
- hvem der kan søge tilskud, og hvilke krav virksomheden skal opfylde
- hvilke digitaliseringsprojekter der kan opnå tilskud
- hvordan du søger om tilskud gennem SMV
- hvad du skal være opmærksom på, når du udarbejder din ansøgning
- hvordan du undgår typiske fejl og faldgruber i ansøgningsprocessen
Vigtigt at vide om tilskuddet
Tilskuddet dækker 50 % af udgifterne til ekstern rådgivning, dog maksimalt 150.000 kr. For visse projekttyper, herunder cybersikkerhed, digital markedsføring og digital bogføring, er det maksimale tilskud 50.000 kr.
Ansøgningerne vurderes efter bedste ansøgning-princippet. Det er derfor vigtigt, at din ansøgning beskriver et konkret og realistisk projekt, der passer til virksomhedens behov og ressourcer.
Webinaret er relevant for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at undersøge mulighederne for økonomisk støtte til deres næste digitaliseringsprojekt.
Tilmeld dig det gratis webinar, der bliver holdt af Virksomhedsguiden og bliv godt forberedt på ansøgningsprocessen.