Sådan opdaterer du kalenderen for dine arbejdscentre i Business Central

produktion-business-central

Et nyt kalenderår betyder at der er nogle ting som du skal opdatere i Business Central, hvis du vil undgå fejl ved oprettelse af nye produktionsordrer. Dette gælder uanset om du udelukkende anvender arbejdscentre, maskincentre eller en kombination af begge.  

Kalenderberegningen fejler...

Hvis du forsøger at opdatere en produktionsordre, hvor der endnu ikke er beregnet nye kalendere for dine arbejdscentre eller maskincentre, vil du støde ind i denne fejl. Den opstår hvis datointervallet rammer en periode for én eller flere af dine arbejdscentre eller maskincentre. Det gælder uanset om du beregner forlæns eller baglæns.

Fejl på prod. ordre i Business Central

Beregn nemt dine kalendere

Start med at gå til listen over dine arbejdscentre. Under Home, finder du menupunktet “Calculate Work Center Calendar”. Med denne funktion kan du beregne kalenderen for én, flere eller alle arbejdscentre. 

Beregn din arbejdskalender

En prompt giver dig nu mulighed for at vælge dit datointerval samt filtrere på arbejdscenter. Hvis du lader feltet være blankt, beregner Business Central kalenderen for alle dine arbejdscentre. Hvis du ved der ikke kommer ændringer de kommende år, kan du jo vælge at inkludere de kommende 2-3 år, så du slipper for at skulle igennem samme øvelse næste gang kalenderen siger uge 1.

Vælg filtre inden beregning

Klik OK efter du har valgt dine filtre og så kører Business Central en hurtig beregning der danner tilgængelig kapacitet (tid) for dine arbejdscentre inden for den angivne kalenderperiode.

Beregningen kører

Husk også dine maskincentre...

Hvis du anvender en kombination af arbejdscentre og maskincentre, skal du være opmærksom på at du også skal beregne kalenderen for dine maskincentre. Du finder samme funktion på listen over maskincentre, hvorfra du kan beregne kalenderen for disse.

Tilgængelig kapacitet er nu dannet

Hvis du kigger på belastningen for arbejdscentret, kan du se de nye kapacitetsrammer er dannet og du kan igen oprette og opdatere dine produktionsordrer. Når de nye produktionsordrer er oprettet, lægger deres allokerede kapacitet sig også på denne liste.

Kapacitetsposter er dannet

Tip: Opdatér også helligdagene

Når nu du alligevel er inde og opdatere arbejdskalenderen for arbejdscentre og/eller maskincentre, kan du i samme moment benytte lejligheden til at opdatere årets kommende helligdage. Du skal over på listen over arbejdskalendere (Shop Calendars) og ind i relateret og finde Holidays.

En helligdag bliver betragtet som en ikke-arbejdsdag i Business Central og vil derfor ikke have nogen tilgængelig kapacitet for de arbejdscentre der benytter den pågældende arbejdskalender. Husk at hver gang du laver ændringer i enten Working Days eller Holidays, er det vigtigt du igen beregner kalenderen for arbejds- eller maskincentret før ændringen træder i kraft.

Vi håber disse tips vil hjælpe dig godt i gang med det nye produktionsår i Business Central. 

Skulle du have spørgsmål til denne artikel eller hvis du er nysgerrig på hvordan vi hos UNI4C kan hjælpe din virksomhed inden for fremstilling eller produktion, så tøv endelig ikke med at kontakte os.